Kultur for børn

Underholdning for børn - Musik og historier for børn

Så er det Gamle Danske Dyrefabler du skal have fat i. Dansk kultur i øjenhøjde, formidlet på en levende og musikalsk måde. Målrettet børn i alderen 3-12 år.Varighed 45 min.

”Bolette og Jakobs fabler lukker op for en skattekiste af gamle danske fortællinger for både børn og voksne. Det er humoristisk og herligt politisk ukorrekt. Undervejs næres lysten og glæden ved sproget og den indre forestillingsevne hjælpes godt på vej af fortællingernes levende udtryk. Forestillingen sætter krop og sind i bevægelse. Kan varmt anbefales.”
Thomas Sommer, leder af børnehaven i Gedved

Dyrefabler er korte historier om dyr, der i virkeligheden udstiller menneskelige tåbeligheder. I billedrige fortællinger beskriver de grådighed, klogskab, dilemmaer og drillerier.

Fortællekoncerten "Gamle Danske Dyrefabler" præsenterer børn for et møde med den danske fortælletradition tilsat live-musik, lydeffekter og interaktion, opdateret til det 21. århundrede.
Bolette fortæller de over hundrede år gamle historier med stor indlevelse, humor og nærvær, mens Jakobs saxofon giver arrangementet stemning og gør det til en enestående musikalsk oplevelse.

Hør om ræven, der inviterer storken til middag og serverer suppe i en flad tallerken. Eller den slemme ged, den kloge ugle, den dumme ulv, tudsen der vil giftes og den lille kylling.

I løbet af fortællekoncerten bliver børnene inviteret ind som deltagere med både lyde, dans, sang og bevægelse.

Dyrefablerne er oprindeligt indsamlet af Evald Tang Kristensen i sidste halvdel af 1800-tallet. Han rejste rundt i hele Jylland og besøgte folk, som han fik til at synge viser og fortælle sagn og eventyr. Han indsamlede flere tusinde mundtlige fortællinger, som blev omhyggeligt nedskrevet og udgivet, og Evald Tang Kristensen anses i dag for at være den største folkemindesamler i den vestlige verden.

Med fortællekoncerten "Gamle Danske Dyrefabler" fortæller Bolette og Jakob de gode, gamle historier én gang til med et nutidigt twist.

Gamle Danske Dyrefabler
v/Jakob Wind Elvstrøm
Asylgade 12
8300 Odder

Bolette: 61 31 90 03
Jakob: 29 72 26 45

Send mail